-
Hjemmelevering:Medlem Ikke medlem Under 499kr: 49kr. 69kr. Over 499kr: 29kr 49kr.
Pakkeshop:Medlem Ikke medlem Under 499kr: 39kr. 59kr. Over 499kr: Gratis Gratis
Zizzi Butik:Medlem Ikke medlem Under 499kr: 9kr 9kr Over 499kr: Gratis Gratis -
Vi gør vores bedste for at levere din ordre så hurtigt som muligt.
Den forventede leveringstid er 1–2 hverdage.Bemærk venligst:
- Ordrer afgivet i weekender eller på helligdage behandles den førstkommende arbejdsdag.
- I sjældne tilfælde kan leveringstiden blive påvirket af forhold uden for vores kontrol, såsom forsinkelser hos fragtfirmaet eller vejrforhold.
- Du modtager et Track & Trace-nummer, når pakken er afsendt fra vores lager.
Afhentning i Zizzi-butik (Click & Collect)
Du får en SMS, så snart din ordre er klar til afhentning i butikken. Vent med at tage i butikken, til du har modtaget beskeden – ellers risikerer du at gå forgæves.
Din ordre står typisk klar til afhentning i 14 dage. Har du brug for mere tid, kan du kontakte butikken og høre, om de har mulighed for at forlænge fristen.
-
Mangler der en vare i din pakke, skal du kontakte vores kundeservice, så hurtigt som du opdager det.
Sådan gør du
Skriv til vores kundeservice og oplys dit ordrenummer. Så undersøger vi sagen internt og vender tilbage til dig på e-mail.
Har du i stedet modtaget en anden vare?
Har du fået en forkert vare i stedet for den, der mangler, skal du i stedet følge fremgangsmåden her Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har modtaget en forkert vare?
-
Din pakke opbevares kun i en begrænset periode på afhentningsstedet. Hvis du ikke henter den inden fristen, bliver den automatisk sendt retur til os.
Hvor længe kan pakken hentes?
- Pakkeshop: Typisk 7-14 dage. Den præcise afhentningsfrist afhænger af transportøren.
- Pakkeboks: 3 dage. Hos transportøren kan du selv have mulighed for at forlænge afhentningsfristen via deres app. Dette kan vi desværre ikke gøre på dine vegne.
- Afhentning i Zizzi-butik (Click & Collect): 14 dage. Har du brug for mere tid, kan du kontakte butikken og høre, om de har mulighed for at forlænge fristen.
Du får besked, når din pakke er klar til afhentning. Ved Click & Collect modtager du en SMS fra butikken.
Hvis du ikke når at hente pakken
Hvis pakken ikke bliver hentet inden fristen, bliver den automatisk sendt retur til os.
Når pakken er modtaget og behandlet på vores lager, refunderer vi din ordre fratrukket eventuelle gældende gebyrer.
Hvis du ikke henter en Click & Collect-ordre, håndterer butikken først returneringen og sender derefter pakken videre til vores lager.
Vi kan desværre ikke gensende ordrer. Ønsker du stadig varerne, skal du derfor bestille dem igen i vores webshop.
Gebyr for ikke-afhentede pakker
Hvis en pakke ikke bliver hentet og derfor sendes retur til os, trækker vi et håndteringsgebyr på 49 kr. fra din refundering.
Gebyret gælder også for Click & Collect-ordrer, der ikke bliver hentet i butikken.
-
Du får dit Track & Trace-nummer, når din ordre bliver sendt.
Når din ordre er pakket og sendt fra vores lager, sender vi dig en e-mail med din faktura. I samme e-mail finder du dit Track & Trace-nummer.
Du får altså ikke Track & Trace-nummeret, så snart du har afgivet din ordre. Har du endnu ikke modtaget e-mailen, er ordren som udgangspunkt stadig under behandling hos os.
Hvorfor viser sporingen ikke noget endnu?
Dit Track & Trace-nummer bliver oprettet, når fragtlabelen til pakken bliver lavet. Selve sporingen begynder dog først at vise oplysninger, når transportøren har scannet pakken ind i sit system.
Derfor kan du opleve, at nummeret endnu ikke virker, at sporingen står tom, eller at status eksempelvis viser “afventer”.
Der kan typisk gå 24-48 timer, fra du modtager Track & Trace-nummeret, til det første scan bliver synligt.
Ved internationale leveringer sendes pakken fra vores lager i Danmark. Derfor kan der gå lidt længere tid, før pakken får sit første synlige scan hos transportøren i dit land.
Hvorfor står sporingen stille?
Der kan gå tid mellem to scanninger, uden at der sker noget synligt i sporingen. Det er helt normalt.
Pakken bliver kun scannet på bestemte steder undervejs – for eksempel ved en terminal, når den sendes videre, eller når den er klar til levering eller afhentning.
At sporingen ikke bliver opdateret i et stykke tid, betyder derfor ikke nødvendigvis, at pakken er gået i stå.
Travlhed hos transportøren, helligdage, vejrforhold og andre forhold uden for vores kontrol kan også betyde, at der går længere tid mellem opdateringerne.
Er din pakke forsinket, eller kan du ikke finde den? Du kan læse mere om, hvad du skal gøre, her Hvor er min pakke?
-
Tjek først sporingen
Når din ordre bliver sendt fra vores lager, modtager du en e-mail med din faktura og dit Track & Trace-nummer.
Følg sporingen hos transportøren for at se den seneste status på din pakke.
Vær opmærksom på, at forhold uden for vores kontrol – for eksempel travlhed hos transportøren, helligdage eller vejret – kan forsinke leveringen.
Viser sporingen, at pakken er leveret?
Tjek først, om pakken er stillet et andet sted ved adressen, eller om en nabo eller en anden i husstanden har taget imod den.
Kan du stadig ikke finde pakken, skal du kontakte vores kundeservice og oplyse dit ordrenummer. Vi starter derefter en undersøgelse hos transportøren og vender tilbage til dig via e-mail.
Står sporingen stille?
Det er normalt, at der kan gå noget tid mellem opdateringerne i sporingen, da pakken kun bliver scannet på bestemte steder undervejs.
Hvis sporingen ikke har bevæget sig i flere dage, og den forventede leveringstid er overskredet, skal du kontakte vores kundeservice og oplyse dit ordrenummer. Vi undersøger derefter sagen hos transportøren og vender tilbage til dig via e-mail.
Er dit Track & Trace-nummer nyt, eller viser sporingen endnu ingen oplysninger? Du kan læse mere om, hvordan du følger din pakke, her Hvordan kan jeg følge min pakke?
-
Hvis du har modtaget en forkerte vare, bedes du returnere den til os. Returneringer kan registreres i vores Retur- og bytteportal. Derefter vil du blive forsynet med det nødvendige returmateriale og information om, hvordan du returnerer din pakke.
Bemærk venligst, at vi desværre ikke kan ombytte varen. Hvis du stadig ønsker at modtage den korrekte vare, beder vi dig venligst om selv at lægge en ny ordre og returnere den forkerte vare til os for at få en refundering.
-
Hvis en vare, du har bestilt, er udsolgt, bliver den automatisk annulleret fra din ordre, og vi trækker ikke penge for den.
Dette vil også fremgå af den e-mail, du modtager, når vi sender resten af din ordre fra vores lager.
Vi anbefaler, at du holder øje med hjemmesiden, hvis varen skulle komme tilbage på lager senere.
Jeg kan se hele ordrebeløbet på min konto
Har du betalt med kort, kan du opleve, at hele ordrebeløbet stadig er reserveret på din konto, selvom en vare er blevet annulleret.
Vi trækker kun beløbet for de varer, vi rent faktisk sender – resten af reservationen frigives automatisk.
Har du betalt med Klarna?
Betaler du med Klarna, kan du opleve, at den udsolgte vare stadig står på din faktura.
Det er helt normalt – varen bliver ikke fjernet fra oversigten, men det beløb, du skal betale, bliver opdateret, så du kun betaler for de varer, vi rent faktisk sender.
Du skal derfor altid betale det beløb, der står som det samlede beløb til betaling i Klarna – ikke summen af de enkelte varer på fakturaen.
Bemærk: Der kan gå op til 48 timer, før opdateringen er synlig i Klarna. Ser du stadig det oprindelige beløb, så vent et døgn eller to, før du betaler.
Hvis du ikke har modtaget nogen information fra os om annullering af en vare i din ordre, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice.
-
Hvis din pakke eller varerne i pakken er blevet beskadiget under leveringen, skal du kontakte vores kundeservice hurtigst muligt med nedenstående oplysninger, så vi kan undersøge sagen.
Kan du allerede se skaden ved levering eller afhentning?
Hvis pakken er tydeligt beskadiget, kan du nægte at modtage den. Pakken bliver derefter sendt retur til os.
Når pakken er modtaget og behandlet på vores lager, refunderer vi din ordre. Du kan læse mere om vores returproces her Hvornår får jeg min refundering efter returnering?.
Vi kan desværre ikke gensende ordrer. Ønsker du stadig varerne, anbefaler vi, at du bestiller dem igen i vores webshop.
Opdager du først skaden, efter du har modtaget pakken?
-
Tag billeder med det samme
Tag billeder af:- den udvendige emballage
- fragtetiketten på pakken
- de beskadigede varer
Tag billederne, før du smider emballage eller indhold ud.
-
Gem emballagen og hele indholdet
Vi kan få brug for det som dokumentation i forbindelse med sagen. -
Kontakt vores kundeservice
Oplys dit ordrenummer, vedhæft billederne, og skriv hvilke varer der er beskadigede eller eventuelt mangler fra pakken.
-
-
Vi leverer til adresser i Danmark – dog ikke Færøerne og Grønland.
Vi sigter efter at yde service til en bred vifte af lokationer, selvom nogle fjerntliggende områder kan være uden for vores leveringsomfang.
-
Nej, af sikkerhedsmæssige årsager leverer vi ikke til postboksadresser.