-
Har du kigget på hjemmesiden og fundet noget, du kan lide?
- Når du finder en vare, du ønsker at købe, skal du vælge din størrelse og klikke på den grønne knap LÆG I KURV. Din vare bliver nu tilføjet til din kurv. Fortsæt med dette, indtil alle de varer, du ønsker at købe, er tilføjet.
- Når du er færdig med at tilføje varer til din kurv, skal du klikke på kurv-ikonet i øverste højre hjørne.
- Sørg for, at du er tilfreds med varerne i din kurv, og tjek at de korrekte størrelser og antal varer er valgt. Fortsæt til næste trin ved at klikke på FORTSÆT TIL BETALING.
Vær opmærksom på, at det beløb, der vises i kurven, når du gennemfører købet, er gældende for din ordre og ikke kan justeres efterfølgende. - Udfyld de nødvendige oplysninger under hvert punkt: Mine oplysninger, Forsendelsesmetode og Betaling. Hvis du ønsker at få din ordre leveret til en pakkeshop, skal du sørge for aktivt at vælge den ønskede pakkeshop fra listen, der åbnes, når du klikker på Ændre.
- Accepter handelsbetingelserne ved siden af den grønne knap, hvor der står: KØB NU.
- Fortsæt ved at trykke på KØB NU og følg instruktionerne fra betalingsudbyderen.
- Du vil modtage en bekræftelses-e-mail, når ordren er gennemført.
-
Du kan tilføje din rabatkode eller voucherkode i kurven, inden du gennemfører din ordre.
Klik på “Har du en rabatkode?” under knappen FORTSÆT TIL BETALING. Indtast eller indsæt din kode i feltet, der kommer frem.
Hvorfor virker min rabatkode eller voucherkode ikke?
Der kan være flere grunde til, at din kode ikke bliver accepteret.
Start med at tjekke vilkårene og betingelserne for den specifikke kode:
- Har du indtastet koden korrekt? Vi anbefaler, at du kopierer og indsætter koden i stedet for at skrive den – nogle bogstaver og tal kan være svære at kende forskel på (f.eks. O og 0 eller I og 1).
- Er koden udløbet? Tjek udløbsdatoen i vilkårene og betingelserne.
- Er der et minimumskøb? Nogle koder kræver, at du køber for et bestemt minimumsbeløb.
- Gælder koden for varerne i din kurv? Nogle koder gælder kun for bestemte kategorier eller produkter.
- Kan koden kombineres med andre rabatter? Det afhænger af vilkårene og betingelserne for den enkelte kode.
Tjek også følgende:
- Har du indtastet koden i det rigtige felt? Sørg for at indtaste rabatkoden i feltet til rabatkoder og ikke i gavekortfeltet ved checkout.
Kan jeg bruge mere end én rabatkode eller voucherkode på samme ordre?
Det afhænger af den enkelte kode. Det vil fremgå af kodens vilkår og betingelser, om den kan kombineres med andre rabatter, koder eller tilbud.
Hvis vilkårene ikke tillader, at koder kombineres, kan du kun bruge én kode pr. ordre.
Min rabatkode eller voucherkode er udløbet – kan jeg stadig bruge den?
Nej. Udløbne koder kan desværre ikke genaktiveres eller forlænges.
Kan I tilføje en rabatkode eller voucherkode, efter jeg har afgivet min ordre?
Nej. Koden skal indtastes, inden du gennemfører dit køb.
Vi kan ikke tilføje koder eller refundere prisforskellen efterfølgende, heller ikke hvis du modtager en ny kode eller et nyt tilbud kort tid efter.
Du kan selvfølgelig bruge koden på en ny ordre, så længe den stadig er gyldig.
-
Hvis du ikke kunne gennemføre din betaling, eller hvis du er i tvivl om, hvorvidt din ordre gik igennem, kan du finde mere information nedenfor alt efter, hvad der skete under betalingen.
Hvorfor bliver min kortbetaling afvist?
En kortbetaling kan blive afvist af flere årsager, for eksempel:
- Der er ikke tilstrækkeligt med penge på kortet
- Kortet er udløbet
- Kortoplysningerne er indtastet forkert
- Din bank eller kortudsteder har afvist betalingen
- Din beløbsgrænse for onlinekøb er overskredet
Tjek dine betalingsoplysninger, og prøv igen, eller vælg en anden tilgængelig betalingsmetode.
Hvis dit kort fortsat bliver afvist, anbefaler vi, at du kontakter din bank eller kortudsteder, da de som regel kan give dig flere oplysninger om, hvorfor betalingen ikke blev godkendt.
Betaler du med Klarna?
Når du vælger Klarna, skal din betaling godkendes af Klarna.
Hvis Klarna afviser betalingen, skal du følge oplysningerne fra Klarna eller vælge en anden tilgængelig betalingsmetode.
Har du modtaget oplysninger fra Klarna, men ingen ordrebekræftelse fra os?
Hvis du har modtaget en Klarna-faktura eller betalingsoversigt, men ikke har modtaget en ordrebekræftelse fra os, skal du ikke afgive en ny ordre med det samme.
Start med at tjekke din spam- eller uønsket post-mappe for ordrebekræftelsen.
Du kan også tjekke din Klarna-faktura for dit ordrenummer. Hvis du stadig ikke kan finde din ordrebekræftelse, skal du kontakte os og oplyse det ordrenummer, der står hos Klarna, så vi kan undersøge ordren for dig.
At du har modtaget oplysninger fra Klarna, betyder ikke nødvendigvis, at din ordre er blevet oprettet korrekt hos os.
Jeg kan se et reserveret beløb, selvom betalingen mislykkedes
Når du betaler med kort, kan du opleve, at der står et midlertidigt reserveret beløb på din konto, selvom du mener, at betalingen eller bestillingen mislykkedes.
En reservation er ikke det samme som en gennemført betaling og betyder ikke nødvendigvis, at der er blevet oprettet en ordre.
Hvis du har forsøgt at betale flere gange, kan du se mere end én reservation.
Hvis ingen ordre blev gennemført, bliver reservationen automatisk frigivet. Hvor hurtigt den forsvinder fra din konto, afhænger af din bank og betalingsmetode.
Jeg har ikke modtaget en ordrebekræftelse
Start med at tjekke din spam- eller uønsket post-mappe.
Hvis du var logget ind på din konto, da du afgav ordren, kan du også tjekke, om ordren fremgår af din konto.
At du ikke har modtaget en ordrebekræftelse, betyder ikke nødvendigvis, at ordren ikke blev oprettet. Du kan for eksempel have indtastet en forkert e-mailadresse under checkout.
Hvis du stadig er i tvivl, skal du kontakte os, inden du afgiver en ny ordre. Vi kan undersøge, om der er blevet oprettet en ordre, og hjælpe dig med at undgå at afgive den samme ordre to gange.
Oplys venligst:
- Den e-mailadresse, du brugte, da du forsøgte at afgive ordren
- Den omtrentlige dato og det omtrentlige tidspunkt
- Ordrebeløbet
- Betalingsmetoden
- Dit ordrenummer, hvis du har et
Hvordan ved jeg, at der ikke blev oprettet en ordre?
Hvis:
- Der ikke er trukket eller reserveret et beløb på dit kort, og
- Du ikke har modtaget en Klarna-faktura eller betalingsoplysninger, hvis du valgte Klarna, og
- Du ikke har modtaget en ordrebekræftelse fra os,
så er der ikke blevet oprettet en ordre, og du kan prøve at afgive din ordre igen.
-
Det er desværre ikke muligt at ændre en ordre, når den først er afgivet. Dette gælder leveringsoplysninger, e-mailadresse, leveringsmetode samt størrelse, farve og antal af de bestilte varer.
Hvis din ordre endnu ikke er afsendt, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice via Fortryd køb formularen og høre, om det stadig er muligt at annullere den. Kan ordren annulleres, kan du blot lægge en ny ordre med de korrekte oplysninger.
Vi anbefaler, at du kontakter os hurtigst muligt. Så snart din ordre er bekræftet, sendes den direkte til vores lager, så vi kan pakke og afsende den hurtigst muligt – og når den først er pakket, kan vi desværre ikke længere nå at annullere den.
-
Hvis din ordre endnu ikke er afsendt, er du velkommen til at kontakte vores kundeservice via Fortryd køb formularen og høre, om det stadig er muligt at annullere den.
Vi anbefaler, at du kontakter os hurtigst muligt. Så snart din ordre er bekræftet, sendes den direkte til vores lager, så vi kan pakke og afsende den hurtigst muligt – og når den først er pakket, kan vi desværre ikke længere nå at annullere den.
Er din ordre allerede afsendt? Så kan du i stedet fortryde dit køb og returnere ordren, når du har modtaget den.
Ønsker du at annullere forudbestilte varer? Læs hvordan i denne artikel Kan jeg annullere en preorder?
-
Som forbruger har du altid ret til at fortryde et køb.
For at gøre dette skal du returnere din pakke inden for returfristen ved at registreres i vores Retur- og bytteportal og sende den tilbage til os.
Vær opmærksom på, at en ikke-afhentet pakke ikke betragtes som udnyttelse af din fortrydelsesret. Hvis en pakke ikke bliver afhentet og derved automatisk returneres til os, vil et gebyr på 49 kr blive fratrukket din refundering.
-
Du kan logge ind ved at klikke på login-ikonet (
) øverst i højre hjørne på hjemmesiden eller ved at indtaste dine loginoplysninger ved checkout.
Hvis du har glemt dit kodeord, kan du nemt nulstille det. Se vores artikel Hvad gør jeg hvis jeg har glemt min adgangskode? for en trin-for-trin vejledning.
-
Ja, det er muligt at afgive en ordre uden at være registreret eller uden at være logget ind på en Club Zizzi-konto.
-
Du skal være mindst 18 år gammel for at handle på vores hjemmeside, uanset om du køber til dig selv eller som gave.
Dit køb er først bindende, når betalingen er gennemført i checkout.
-
Alle priser i webshoppen er inklusiv moms og told.