Det afhænger af bæltetypen, og hvor du ønsker, at bæltet skal sidde.
Hvordan måler jeg mig selv?
Brug et målebånd, og mål omkredsen dér, hvor bæltet skal sidde. Hold målebåndet tæt ind til kroppen uden at stramme.
Sammenlign derefter dit mål med bæltets størrelse. Du kan også finde de tilgængelige mål under "Produktmål" på produktsiden.
Hvordan måles de forskellige bæltetyper?
Bælter med huller (livremme)
Størrelsen måles fra den ene ende af bæltet til det midterste hul. Det giver mulighed for at justere bæltet både lidt strammere og lidt løsere.
Bælter uden huller
Størrelsen måles fra den ene ende af bæltet til den anden, uden spændet.
Elastiske bælter
Elastiske bælter følger vores almindelige tøjstørrelser og fås typisk i kombinerede størrelser som S/M og L/XL.
Brug vores Størrelsesguide til at finde din størrelse ud fra dine mål dér, hvor bæltet skal sidde.
Er du fx størrelse L, vælger du et bælte i størrelse L/XL.
Bindebælter
Størrelsen svarer til dit mål dér, hvor bæltet skal sidde, typisk dit taljemål.
Den ekstra længde til at binde bæltet er allerede regnet med, så du skal ikke lægge noget til.
Hvilken størrelse skal jeg vælge, hvis jeg ligger mellem to størrelser?
Som udgangspunkt kan du vælge den størrelse, der ligger tættest på dit mål i centimeter.
Eksempel: Måler du 108 cm, og bindebæltet fås i 105 og 115 cm, ligger du tættest på størrelse 105.
Vær dog opmærksom på, at pasformen og justeringsmulighederne varierer mellem de forskellige bæltetyper.