For at passe bedst muligt på dit tøj anbefaler vi, at du altid følger vaskeanvisningen på den enkelte vare.
Du finder vaskeanvisningen på vaskemærket i tøjet og på produktsiden under "Materiale & pleje".
Gode råd til vask og pleje
- Vask tøjet med lignende farver og materialer.
- Følg altid den anbefalede vasketemperatur og det angivne vaskeprogram.
- Brug et vaskemiddel, der passer til materialet, og undgå blegemidler, medmindre vaskeanvisningen tillader det.
- Vend gerne tøjet på vrangen, og luk lynlåse og velcro før vask.
- Brug en vaskepose til sarte materialer, blonder og fine detaljer, når maskinvask er tilladt.
- Lufttør gerne tøjet, og brug kun tørretumbler, hvis vaskeanvisningen tillader det.
Kan jeg bruge vaskemaskinens håndvaskeprogram?
Hvis der står håndvask på vaskemærket, skal tøjet vaskes i hånden.
Maskinens håndvaskeprogram er ikke det samme som håndvask i hånden og kan derfor ikke automatisk bruges som erstatning.
Skal jeg vaske nyt tøj, før jeg bruger det?
Det er ikke et krav, men vi anbefaler, at du vasker nyt tøj inden brug. Det kan hjælpe med at fjerne eventuelle rester fra produktionen.
Husk altid at følge varens vaskeanvisning.
Kan tøjet krympe i vask?
Ja, nogle materialer kan krympe ved vask, især hvis de udsættes for for høj temperatur eller forkert behandling.
Viskose er eksempelvis et materiale, der kan trække sig sammen ved vask. Hvis det sker, kan du ofte få tøjet tilbage i sin oprindelige form ved forsigtigt at strække det, mens det stadig er fugtigt. Lad derefter tøjet tørre liggende, hvis vaskeanvisningen tillader det.
Følg derfor altid vaskeanvisningen for at passe bedst muligt på tøjets størrelse og form.
Hvordan fjerner jeg krøller fra tøjet?
Tjek altid strygesymbolet på vaskemærket, inden du stryger tøjet.
Hvis materialet tillader det, kan du bruge et strygejern ved den anbefalede temperatur eller en steamer, hvis varen tåler damp.
Hvorfor får mit tøj fnuller?
Fnuller, også kaldet pilling, er små kugler af fibre, der dannes på stoffets overflade.
Det kan opstå, når materialet udsættes for friktion, fx når tøjet gnider mod sig selv, en taske eller en sikkerhedssele.
Nogle materialer er mere tilbøjelige til at danne fnuller end andre. Det gælder blandt andet bløde strikmaterialer og visse fiberblandinger.
Hvordan fjerner og forebygger jeg fnuller?
Du kan forsigtigt fjerne fnuller med en fnulderfjerner eller en uldkam, hvis redskabet er egnet til materialet.
For at mindske dannelsen af fnuller anbefaler vi, at du:
- Vender tøjet på vrangen før vask.
- Vasker med lignende materialer og undgår grove tekstiler som håndklæder.
- Bruger en vaskepose, når det er relevant, og maskinvask er tilladt.
- Følger vaskeanvisningen og vælger et vaskemiddel, der passer til materialet.
Undgå at trække fnuller af med fingrene, da det kan trække flere fibre ud af stoffet.